|
Vedtægter for Burning Heels |
| § 1 - Navn og hjemsted |
| Foreningens navn er BURNING HEELS |
|
Foreningens hjemsted er Fredericia kommune |
|
Foreningens adresse er den til enhver tid værende formands adresse. |
| § 2 - Formål |
|
Foreningens formål er: |
|
| b. at udbrede kendskabet til og interessen for linedance og beslægtede danseformer, |
| c. at styrke et godt kammeratskab og sammenhold mellem klubbens medlemmer, |
| d. at tilbyde medlemmerne dans i lokaler i Fredericia Kommune, og |
| e. at give opvisning i det omfang, klubben har interesse heri. |
|
§ 3 – Medlemskab |
| Som medlem optages enhver, som har lyst til at danse linedance og/eller har lyst og vilje til at |
|
arbejde for foreningens formål. |
|
Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket ved henvendelse til foreningens formand |
|
eller kasserer. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontigent for det første halvår. |
| Udmeldelse kan ske ved henvendelse til foreningens kasserer med virkning fra udgangen af et halvår. |
|
Medlemmerne betaler et af generalforsamlingens fastsatte kontigent. Kontingentet opkræves forud |
| for hvert halvår. Herudover betales danseafgift for hvert hold, der danses på. |
|
Børn under 18 år betaler halv danseafgift i forhold til voksne. |
|
Bestyrelsens danseafgift betales af klubben. |
|
Kommer et medlem i kontingentrestance i mere end 2 måneder, kan bestyrelsen med 8 dages |
|
varsel ekskludere vedkommende fra klubben, og vedkommende kan i så fald ikke på ny optages |
|
som medlem af klubben, før restancen er betalt. |
|
Klubben er berettiget til at ekskludere et medlem, som modarbejder klubben eller dens formål, |
|
eller når særlige forhold giver anledning dertil. |
| Det ekskluderede medlem kan om ønsket få sin sag prøvet på første ordinære eller ekstraordinære |
| generalforsamling. Det ekskluderede medlem kan kun optages som medlem af klubben igen, såframt |
| en generalforsamling beslutter at tillade dette. |
| Bestyrelsesmedlemmer, som modarbejder klubben og dens formål, eller når særlige forhold giver |
| anledning dertil, kan alene ekskluderes ved en generalforsamlingsbeslutning. |
| § 4 – Generalforsamlingen |
|
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. |
| Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes |
| med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsordenen ved brev eller e-mail til medlemmerne. |
| Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle over 16 år, der senest 1 uge forinden |
| har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. |
|
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: |
| 1. Valg af dirigent. |
| 2. Valg af referent. |
| 3. Godkendelse af dagsorden. |
| 4. Formandens beretning. |
| 5. Regnskabsaflæggelse og godkendelse. |
| 6. Behandling af indkomne forslag. |
| 7. Fastlæggelse af kontingent og danseafgift. |
| 8. a. valg af formand (lige år) |
| b. Valg af kasserer (ulige år) |
| c. Valg af 3-5 yderligere bestyrelsesmedlemmer |
| samt 2 suppleanter til bestyrelsen. |
| d. Valg af 1 revisor/bilagskontrollant samt 1 suppleant. |
| 9. Eventuelt. |
| Forslag, herunder forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, |
| skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen. |
| Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. |
| Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt |
| afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af |
| blot en mødedeltager. |
| Ved personvalg, hvor der er forslået flere end det antal, der skal vælges, samt ved eksklusion af |
| bestyrelsesmedlemmer, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes |
| regelen om simpelt flertal. |
| § 5 – Ekstraordinær generallforsamling |
| Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal af- |
| holdes, når mindst ½ - delen af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det |
| over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter, at |
| anmodningen er kommet til formandens kundskab. |
| Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger og sker på samme måde, som |
|
til den ordinære generalforsamling. |
| § 6 – Foreningens daglig ledelse |
| Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, der inklusive formanden og kassereren består |
| af 5-7 medlemmer. |
| Bestyrelsesformanden og kasserer vælges for 2 år af gangen på den ordinære generalforsamling. |
| Formanden vælges i lige år. Kassereren vælges i ulige år. De øvrige bestyrelsesmedlemmer væl- |
| ges af generalforsamlingen hvert år. Genvalg kan finde sted. |
| Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsam- |
| lingens beslutninger. |
|
Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og |
| blandt sine medlemmer vælger næstformand og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste |
| ordinære generalforsamling. |
| Bestyrelsen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne |
| stemmer). Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot et bestyrelsesmedlem. |
| I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. |
| Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over ½ -delen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. |
| Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin foretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og ar- |
| bejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver. |
| Formanden – og i hans fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkal- |
| delse sker skriftligt – om muligt pr. e-mail – med angivelse af dagsordenen, når formanden skøn- |
| ner det nødvendigt, eller mindst 3 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det over for |
| formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter at anmodningen er kommet til |
| formandens kundskab. |
|
Valgbar til bestyrelsen er medlemmer af klubben, idet dog medlemmer under 16 år ikke kan væl- |
| ges til bestyrelsen. Instruktører i foreningen kan heller ikke vælges til bestyrelsen. |
| § 7 – Økonomi, regnskab og revision |
| Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. |
| Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for foreningens regnskab. |
| Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige føre foreningens medlemsregister. |
| Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor/bilagskontrolant. |
| § 8 – Tegningsregler og hæftelse |
| Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst 1 yderligere bestyrelsesmedlem |
| i foreningen. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af |
| den samlede bestyrelse. |
| Der påhviler ikke foreningen og/eller bestyrelsens medlemmer nogen personlig hæftelse for de |
| forpligtelser, der påhviler foreningen. |
| § 9 – Vedtægtsændringer |
| Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på generalforsamlingen, hvor ændringsforslaget |
| fremgår af dagsordenen. Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsam- |
| ling, de vedtages på. |
| § 10 – Opløsning |
| Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på 2 hinanden følgende generafor- |
| samlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. |
| Ved foreningens endelige opløsning på den seneste af de 2 overfor anførte generalforsamlinger |
| tages der samtidig endelig bestemmelse om anvendelse af foreningens midler og ejendele, der |
|
dog aldrig samlet eller delt kan komme enkeltpersoner til gode. |
| I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, herunder evt. aktiver, der er i behold, anven- |
| des til idræts- og ungdomsarbejde i Fredericia Kommune, eller til andet alment velgørende formål. |
| Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling torsdag, den 3. april 2008 |